Saa gaar turen fra Sydney til New Zealand

Sidst jeg skrev paa min lille blog her, sad jeg i en stor, bloed og godt brugt kontorstol paa vores hostel midt i Sydney. I skrivende stund sidder jeg paa en aaben terrasse med fuglelyde som baggrundsmusik. Rundt om mig taarner der sig fantastiske bjerge, og selvom klokken naermer sig halv ti om aftenen, sidder jeg blot i t-shirt. Ja, som I nok har gaettet – ogsaa ud fra overskriften paa dette indlaeg – befinder jeg mig nu paa smukke New Zealand. Inden jeg vil tage jer med paa Rikkes og min rejse rundt her, vil jeg dog lige afrunde vores korte, men dejlige ophold i Sydney.

Vores tredjedag i Sydney havde overskriften, ”fisk”. Foerst gik turen til et stort fiskemarked, som er vaeldig populaert i Sydney. Derefter foerte vores flotte jogging-sko os hen til Sydneys store akvarium. Ja, her taenker I nok, at det da ikke lyder just interessant, men jeg kan saa fortaelle jer, at den tanke ikke er vaerd at dvaele ved, da det var en rigtig sjov oplevelse. Forhaabentlig kommer vi aldrig saa taet paa en haj igen (denne kommentar er primaert henvendt til min mor :). Paa fjerde- og sidstedagen gik turen til Bondi Beach. Hvis jeg bruger ord som turkisfarvet vand, hvidt sand, smukke omgivelser og sommerglade mennesker, har jeg vist ikke sagt for lidt. Rikke og jeg overvejede efter denne tur, at blive professionelle surfere. For den tilvaerelse saa bestemt ikke helt daarlig ud!

Loerdag den 9. januar satte vi alarmen til kl. 05.30 og drog mod lufthavnen for at rejse videre mod New Zealand. Vi havde glaedet os til at snakke med stewardesser, som vi rent faktisk kunne forstaa, da de ikke ville have kinesisk accent, som de havde paa turen til Sydney. Desvaerre var heldet ikke med os. Voldsom kiwi-accent og en skrattende mikrofon er altså ikke den bedste kombination! Men bortset fra den lille forvirring, floej vi trygt, smukt og sikkert ind over New Zealands mange bjerge og landede i byen, Christchurch, som ligger paa Sydoeen. Min kaere broder, Mattias, havde hjulpet mig med i forvejen at booke et hotel her. Baade Rikke og jeg vil gerne sende vores varmeste hilsner og tak til ham i dette oejeblik, - hvor var det dog et fint hotel! Bloed dobbeltseng, gratis internet, bad og toilet paa vaerelset, gratis fitnesscenter og sauna etc. Laekkert :) Her brugte vi to dage. Paa anden dagen gik Rikkes computer desvaerre i stykker, saa vi gik paa jagt efter hjaelp. Og hjaelpen var heldigvis at finde cirka en halv times gaatur fra hotellet. I en forholdsvist oede computerbutik, fik vi hjaelp af en ung asiatisk mand, som baade kunne snakke tysk, russisk og engelsk. I de naesten tre timer vi brugte der, fik vi snakket om mange sjove ting med ham. Og det viste sig soerme, at det ikke blot var os, som syntes, at han var soed, men ogsaa omvendt. Han gav os i hvert fald – gratis – muligheden for at faa fremkaldt over 100 billeder fra vores kamera og derudover lave en smuk forstoerrelse af et af dem. Da ordet, ”gratis”, indgik i saetningen, toevede vi ikke med at sige ja. Det var rigtig fedt at se vores oplevelser i saa god billede-kvalitet. Det er virkelig trist, at man ofte bare har alle sine flotte billeder paa sin computer og ikke faar dem fremkaldt, for det er altsaa noget helt saerligt :) Naeste morgen (den 11. januar) hoppede vi paa ”Stray-travel-bussen”, som er en bus fyldt med friske, unge backpackere, som gerne vil – ligesom os – opleve alt det smukke, som New Zealand kan byde paa. Med sjove kommentarer, god fakta og fed musik foerer den friske kiwi-chauffoer os saa fra by til by. Foerste stop var Kaikoura. Selve byen paa land var ikke noget at raabe hurra for, men det var ”byen” i vandet tilgengaeld. Den indeholder nemlig hvaler, delfiner, saeler og meget mere. Klokken 05.20 den 12. januar ifoerte Rikke og jeg os vaaddragter, svoemmefoedder, maske og snorkel og bevaegede os ud paa det store hav for at blive venner med delfinerne. Og det blev vi saa sandelig ogsaa! Da den foerste morgensolstraale ramte havets overflade, kastede vi os ud fra baadens ende ud i det store hav, for at underholde delfinerne. Som vores guide sagde: ”Det er ikke delfinerne, som skal underholde jer, det er jer, der skal underholde dem. Ellers gider de ikke vaere sammen med jer.” Og saadan maatte det blive. Vi svoemmede derfor rundt og lavede sjove bevaegelser med kroppen, imens vi – saa godt som vi nu kunne med en snorkel i munden – sang for delfinerne. Og ganske rigtigt. Efter kort tid svoemmede jeg rundt blot en halv meter fra en delfin. Det var en ret vild oplevelse. Specielt fordi at baade Rikke og jeg var meget nervoese inden, men det viste sig heldigvis, at der intet var at frygte, og vi kan nu tilfoeje delfiner paa vores venneliste :) Samme formiddag gik turen videre til byen, Marahau, hvor jeg sidder lige nu. Denne by graenser op til den fantastiske nationalpark, Abel Tasman Nationalpark. Dette sted er ubeskrivelig dejligt. Her hvor vi bor er en blanding af en campingplads, en lille landsby og et udendoers hostel. Jeg faar naesten Christania-associationer af at vaere her.

Dagen i dag er imidlertid gaaet med at udforske Abel Tasman National park. Foerst sejlede vi med en lille aaben cadameran for at se den fra havsiden. Boelgerne var hoeje og vinden ret kraftig, saa vi sad med taepper og noed den fantastiske udsigt. Efter 2 timers sejltur blev vi sat af paa en strand i den anden ende af nationalparken, og en hiking tur paa 12,5 km ventede forude. Det var blot en tysk pige, en hollandsk mand og Rikke og jeg, som skulle gaa turen. De andre tog videre med baaden. Da vi begyndte at gaa tittede solen frem, og udsigten fra toppen af bjerget var helt fantastisk! Solen skinnede paa det turkisfarvede vand og de hvide strande. (Guiden paa baaden sagde, at sandet i nationalparken var som det paa Fiji). Det var skoent at opleve den smukke natur baade fra vand og fra land.

De andre unge fra bussen sidder nu rundt om baalet og snakker og hygger, men jeg tror at Rikke og jeg gaar mod vores senge snart. Vi er traette efter at have brugt vores krop godt og grundigt i dag! Inden jeg dog lukker mine oejne helt, skal jeg laese lidt i min bog, ”Under den straalende sol”. Det er saa dejligt at have god tid til at laese!

Jeg vil afrunde med at sige, at jeg taenker utrolig meget paa jer derhjemme. Lidt for meget maaske. Men som mange nok ved, saa er jeg ogsaa lidt af en tryghedsnarkoman, saa jeg er ikke overrasket over, at jeg skal bruge lidt tid paa at vaenne mig til at vaere vaek fra dem, jeg holder af. Men jeg maa ogsaa sige, at alle folkene her paa bussen og de lokale New Zealaendere er helt utrolig aabne og rare, saa det er virkelig trygt at vaere afsted!

Haaber I alle har det godt!! Glaeder mig til at hoere fra jer :)

Det er det, jeg kalder en fræk øjenkontakt ;)

 Pæne muslinger fra vores fiske-dag

Kong Triton (lavet af lego) og mig i Sydneys akvarium

Bondi Beach - hurra!

Strand-babe, det tror jeg vist nok :)

Det gratis fitness-center udnyttes

Klar, parat, start... 

 Vores nye bedste venner :)

 En pæn blomst i Abel Tasman Nationalpark

Udsigten fra vores hike

Smuuuukt land!