lørdag den 31. december 2011

Saa kom jeg til Canada

Sidste gang jeg opdaterede denne blog var det den 25. april 2011. Det er efterhaanden lang tid siden og meget er sket siden dengang. Grunden til at jeg pludselig er vendt tilbage er, at jeg endnu en gang har sat mig ombord paa et fly for at se lidt paa verden. Selvom jeg denne gang er rejst til en anden verdensdel, er der faktisk en klar roed traad i disse rejseforetagender :)

For snart 6 maaneder siden kom jeg hjem fra min New Zealand-tur. Det var virkelig rart at vaere hjemme igen, og jeg noed det til fulde, men naturligvis var der noget i mig, som savnede den del af verden, som jeg efterhaanden var kommet til at holde af, og mest af alt de mennesker som havde fyldt i min hverdag og som havde vaeret med i baade min, hvis man siger det paa en lidt fin made, baade ydre og indre rejse :)
Dette er grunden til, at jeg for 4 dage siden landede i Canada, hvor jeg skal befinde mig den naeste lille maaned. I dag, den 31. december 2011, holder vi en stor nytaars-reunion-fest paa en af mine veninders farm lidt uden for Vancouver. Vi bliver 35 mennesker fra henholdsvist Danmark, Tyskland, USA, New Zealand og Canada. Jeg synes, det er ret fantastisk, at 35 mennesker fra 3 verdensdele kan moedes og nyde hinandens selskab, have det sjovt, dele liv og oplevelser og ja, bare vaere sammen. Jeg synes ogsaa, at det er ret vildt, at det faktisk har kunnet lade sig goere. For 8 maaneder siden sad jeg og skrev mit sidste blogindlaeg, hvor jeg til sidst skriver, at jeg muligvis tager til Canada for at fejre nytaar. Det var, for at vaere helt aerlig, blot en droem jeg legede lidt med dengang, men hovsa, den blev virkelighed, og det synes jeg ikke er saa ringe endda ;)

Jeg har som sagt kun vaeret i Canada, mere specifikt Vancouver, i 4 dage, men har allerede faaet et indblik i, hvordan landet og menneskerne er. Det foerste som ramte mig og som fik mig til at grine og tage kameraet frem, var deres juledekorationer paa husene. Hold da helt op! Sjaeldent har jeg set saa mange forskelligfarvede lyskaeder, saa meget falsk sne, oppustelige julemaend, rensdyr lavet af pap osv. Jeg synes, det er baade underligt, lidt grimt, fantastisk og hyggeligt paa samme tid :)

En ting som jeg ogsaa har lagt maerke til, og som ogsaa var en af de ting, som jeg holdt meget af ved New Zealand, er den aabenhed og venlighed folk har til hinanden her. Naar jeg udtaler mig paa den maade, synes jeg i grunden kun det er fair, hvis jeg understoetter dette med en lille anekdote: Den foerste dag jeg var i Vancouver, tog jeg og nogle venner i biografen. Da jeg skal koebe billetten af ’billetmanden’, og han ser mit dankort, siger han med et stort smil: ”Oh, where are you from?” Jeg fortaeller ham, at jeg er fra Danmark, og han spoerger ind til, hvordan det er at vaere i Canada, og om folk mon er tykkere her. Haha, der kunne jeg ikke undgaa at grine lidt :) Muligvis var det bare et lille, hurtigt spoergsmaal fra hans side af, men det fik mig simpelthen til at foele mig saa velkommen og gav mig en frimodihed, hvilket jeg bestemt godt synes, vi kan laere lidt af i vores lille danske land. Saa ja, en tak til den soede billetmand skal der da vaere her i mit blogindlaeg :)

Tidligere skrev jeg, at meget er sket siden mit sidste blogindlaeg, hvilket ikke kunne vaere meget mere rigtigt. I slutningen af april tog jeg paa ABS (adventure bible school) i 6 uger, hvor jeg blev udfordret baade fysisk og mentalt paa en maade, som jeg naesten ikke vidste var mulig. Dog oplevede jeg ogsaa, at jeg kunne meget mere, end jeg troede var muligt, hvilket var en helt fantastisk og laererig erfaring. I min helt almindelige hverdag kan jeg stadig laene mig op af og taenke paa oplevelser og tanker, som jeg havde i loebet af de 6 uger. (Dette er blot en beskrivelse af, hvordan jeg oprigtig talt har det, men hvis du paa en eller anden maade opfatter dette som en form for reklame eller opmuntring til at tage paa ABS i enten New Zealand eller Oestrig, saa er det ogsaa fint med mig :) ).
Derefter havde jeg godt en maaned tilbage paa Capernwray bible school, og der tog jeg saa fra med oejnene fulde af taarer den 30. juni. Dog havde jeg en lille troestepraemie til mig selv, - 9 dage paa Fiji med 4 af mine bedste veninder fra bibelskolen. Den tur var, som mine venner her i Canada ville sige, unreal! Ikke nok med at jeg fik lov til at ligge paa hvide sandstrande, drikke kokosmaelk af friske kokosnoedder og snorkle, men jeg fik ogsaa lov til at sidde med solnedgangen i ryggen med 3 smaa fattige fijianske boern ved min side og synge kristne bornesange, laese op fra bibelen (paa deres eget initiativ) og spille volleyball med dem. Jeg har oplevet mange gode ting i mit liv, men at sidde sammen med dem paa den hvide sandstrand og se deres store smil (med et par taender der manglede) og deres nysgerrige, smukke oejne kigge paa mig, er et af de bedste oejeblikke, jeg kan komme i tanke om :)

Fra Fiji tog jeg til Sydney for at moedes med nogle andre venner fra skolen. Efter en dag med dem, drog jeg igen mod Danmark, som jeg nu ikke havde set i 6 maaneder og 6 dage. Det var virkelig underligt at komme hjem igen til en verden, som lignede utrolig meget den, jeg havde forladt, men samtidig saa anderledes, da jeg selv havde udviklet mig saa meget. Jeg maa dog aerligt sige, at jeg elskede at vaere hjemme igen. Jeg var som nyforelsket i Koebenhavn, og min fantastiske familie og venner var jeg paa en ny maade dybt taknemmelige for. At jeg derudover fik et skoent job som stoetterlaerer paa Filipskolen paa Amager gjorde det bestemt heller ikke vaerre :)
Ja, saa naar jeg i starten skrev, ”at meget er sket siden dengang”,  saa er det altsaa bl.a. det ovenstaaende, jeg snakker om. Det er helt fantastisk for mig at faa lov til at opleve alt det, og at vaere i Canada og have muligheden for at haenge ud med de disse gode og skoenne mennesker. Dog maa jeg ogsaa sige, at jeg er saa glad for hvad jeg har derhjemme. Det bliver jeg endnu engang mindet ekstra meget om, nu naar jeg igen er rejst langt vaek fra alt det jeg kender. Ja, saa tak fordi I er som I er, folkens ;)

Jeg skal nu til at goere mig klar til i aften. Klokken er blot 13.30 her, men 22.30 hos jer, saa nytaaret er lige om hjoernet. Jeg oensker jer alle en rigtig god aften og ikke mindst et rigtig godt nytaar. Jeg glaeder mig til gode stunder med jer i 2012!!
Varme tanker fra Canada (ogsaa selvom det lige nu sner) til jer <3 

Christina og jeg ankommer til Canada. Spaendende!!


Paa tur i Vancouver city! Fed og "hoej" by... Just looove it ;)

Min veninde, Jennas, hus. Jeg synes personligt, hun har pyntet med ret mange lys, men dette er blot stille og roligt i forhold til mange andre huse. Crazy :)

Mange kan f.eks. finde paa at have en figur som denne i deres forhave. Fantastisk!

Paa en lille gaatur i Alberta saa jeg dette hus. Jeg synes, det ser ret graat og trist ud, men paa trods af det har de valgt at puste en stor, roed julemand op foran deres hus. Det gjorde en lille, dansk pige med sit kamera i haanden meget glad :)

Jeg nyder i fulde drag den amerikanske julestemning og den gaestfrihed, som alle mine venners hjem rummer!

Vi er SAA glade for at vaere sammen igen. Se hvor vi smiler :)

Dette billede er egentlig blot en lille smagsproeve paa, hvad jeg kommer til at skrive om i mit naeste blogindlaeg. Da det er en mulighed, at det blogindlaeg aldrig vil blive skrevet, vil jeg lige sige, at der i Canada er utrolig smukt og at det bestemt kan anbefales at tage paa skitur her :) 

Ingen kommentarer: