Caroline paa tur: Jeg kan ret godt lide dette land!

Jeg tror, denne blog er moden for endnu et blogindlaeg, saa jeg vil nu goere mit for at fremtrylle saadan et :)

Jeg haaber, I alle gik ind til aar 2012 paa en god maade, og at I alle har godt mod paa et nyt aar med mange gode og nye minder, oplevelser og udfordringer. Det har jeg i hvert fald :)

Dette nye aar blev dog skudt igang paa en lidt anden maade for mig, end det plejer. Som jeg skrev sidste gang, blev den store begivenhed fejret paa en farm lidt uden for Vancouver. Mere specifikt beskrevet befandt vi os i en stor garage, hvor der var blevet pyntet op med hoeballer, lyskaeder og balloner. Derudover blev der koert en bil ind i rummet, som kunne spille hoejt nok musik til, at vi alle kunne danse og have det sjovt, da klokken slog 12. Det var virkelig en festlig aften paa mange maader, men mest af alt tror jeg bare vi alle noed at vaere i hinandens selskab igen og erfare, hvor gode venner vi stadig er selv efter et halvt aars adskillelse.

Festen fortsatte den 1. og 2. januar dog i lidt andre omgivelser. Den 1. holdt vi pige og drenge brunch, saa der var ro til lidt mere foelelsessnak fra vores side af, og lidt mere mandehoerm og vildskab fra drengenes side af :) Om aftenen moedtes vi alle til middag hos en af pigerne. Generelt var folk virkelig gode til at aabne deres hjem for os alle, hvilket jeg var meget imponeret over og taknemmelig for!

Den 2. stod vi alle tidligt op og drog mod Hemlock, som er et stort og smukt bjerg, hvorpaa vi kunne staa paa ski og snowboard. Jeg noed i fulde drag at loebe ned af bakkerne med alle disse soede mennesker omkring mig, og derudover noed jeg den flotte udsigt, som blev serveret for os der. Det er virkelig en ting jeg vil savne ved at tage tilbage til Danmark,- bjerge!

Om aftenen tog vi alle hjem til en af gutterne, Colton, hvor vi endnu engag fik serveret laekker middag og fik mulighed for bare at foele os hjemme og have tid til at haenge ud. Sidst paa aftenen havde vi det, som vi paa bibelskolen kaldte "fellowship", hvor vi alle sad i en rundkreds og sang sange, delte ting vi taenkte paa og bad for ting, hvis folk havde brug for det. Det var baade helt fantastisk og lidt haardt, da det for os alle foeltes som om vi var paa Capernwray igen, og det kan vi godt alle savne lidt en gang imellem. Jeg syntes dog primaert, at det var fantastisk. Blev endnu engang mindet om, hvor fantastisk den gruppe mennesker er, og hvor skoent det er, at vi baade kan have det sjovt, lave ingenting, snakke om tro og meget mere sammen.

Den 3. januar koerte jeg med 6 af de andre til Alberta. Det var en cirka 14 timers koeretur, men jeg noed turen til fulde, da vi koerte igennem the Rocky Mountains, som var usandsynlig flotte! Jeg tog med Kailynn og Karl hjem (de er soeskende, og var begge paa Capernwray med mig). De bor i en by kaldet Drumheller. Hvis dette navn paa nogen maade ringer en klokke hos dig, er det fordi, at Drumheller er kendt for alle de dinosaurskeletter, som er blevet fundet i omraadet. Ja, som der staar paa wikipedia, saa er byen ogsaa kendt som Dinosaur dalen :) Haha!

Vi ankom foerst til deres hus omkring midnat, men vi blev alligevel modtaget med stil af foraeldrene og deres 3 yngre soestre. De var alle saa soede og aabne og begyndte med det samme at spoerge nysgerrigt ind til mig og mit liv i Danmark. Derudover viste alle de smaa piger mig deres kaeledyr heriblandt en slange og et firben, som jeg fik lov at holde. Adrk :)

Jeg blev der er smaa 3 dage, men meget fik jeg oplevet paa den korte tid. Jeg saa bl.a. nogle smukke bakker dannet af forskellige stenlag, verdens stoerste dinosaurfigur (denne kravlede vi op i og fra den aabne mund kunne vi se ud over hele byen), sten som lignede store champignoner og et museeum, hvor alle dinosaurskeletterne var. Derudover lavede vi et familieband i deres stue, da hele familien spiller et instrument og synger helt fantastisk, lavede snobroed i haven (jeg proevede at laere dem ordet, snobroed, hvilket resulterede i megen morskab!) og ellers bare spillede spil, hyggede og slappede af. Det var rigtig sjovt og interessant at faa lov til bare at vaere en del af en canadisk familie for nogle dage og se alle lighederne og forskellene fra et dansk hjem.

Om aftenen, den 5. januar, koerte Karl mig i sin batmanbil (det er mit kaelenavn til den, da jeg synes, den ligner lidt den bil, som batman koerer rundt i) til Calgary, hvor min veninde, Rochelle, bor.

Vi moedtes med Rochelle og Meredith (som er en anden pige fra Capernwray, som ogsaa skulle bo hos Rochelle et par dage) paa en hotdog-bar kaldet Tubby dog. (Hvis du virkelig ikke har noget at lave lige nu, skulle du naesten soege paa dette navn paa google og se, hvor klamme de hotdogs ser ud. Typisk nordamerikansk mad, puha!). Vi tre piger hang ud de naeste 4 dage. Endnu engang kan jeg beskrive nogle rigtig gode dage: vi skoejtede paa en smuk og frossen flod og koerte til Lake Louise, som er en fantastisk smuk soe midt i the Rocky Mountains med gletscher vand i den. Her saa vi paa en smuk isskulptur, som var blevet lavet midt paa soen, og gik derefter paa en to timers hike paa bjerget ved siden af. Ufattelig smukt, kan jeg fortaelle jer! Derudover tog vi til en lille, charmerende by kaldet Banff, sad i Rochelles spa og saa paa stjernerne og sang lovsange, spiste god mad, saa film og bare noed hinandens selskab.

Meredith tog hjem til Ontario den 9. januar, og jeg blev i Calgary indtil den 12. Det var vaeldig hyggeligt at faa lidt tid alene med Rochelle. Hun er en af de venner fra bibelskolen, som har en helt saerlig betydning for mig, da jeg boede paa vaerelse med hende de foerste 3 maaneder, og der var mange tanker og foelelser, som blev delt i de maaneder!

Helt alene var vi dog ikke. Den 9., efter Meredith var taget afsted, tog vi til Rochelles farmors begravelse. Det var paa en maade meget trist, men de fokuserede i hoej grad paa, at det skulle vaere en fejring af hendes liv i stedet for et trist farvel. Det var lidt specielt, men ogsaa smukt at vaere en del af. Jeg var meget taknemmelig over, at jeg fik lov til at vaere en del af det og paa den maade laere Rochelles familie godt at kende.

Den 10. om aftenen koerte vi til Red Deer, hvor Jen og Jesse, et ungt par som arbejde paa Capernwray, bor. De aabnede deres hus for 6 af os unge folk fra Alberta, saa vi havde endnu engang en lille reunion. Det var dejligt at se dem igen, og de er baade vores venner, men ogsaa nogle som vi paa mange maader kan se op til, da de er cirka 5 aar aeldre end os og har dermed lidt mere livserfaring. Ja, saa det var baade hyggeligt og inspirerende at se dem igen :)

Inden jeg floej tilbage til Vancouver, fik jeg set det olympiske skihop-sted i Calgary og lidt af Calgary down-town, kaelket og snakket om de sidste livsvigtige ting med Rochelle. Det var underligt at tage afsked med hende og Alberta, for med saa mange gode mennesker omkring mig og saa flotte omgivelser, kom jeg til at holde af stedet.

Meget godt ventede mig dog her i Vancouver-omraadet! Allerede dagen efter min ankomst var der endnu en stor get together-begivenhed. Min danske veninde, Christina, fyldte 22 aar, saa vi var cirka 18 mennesker samlet til fest og farver i min veninde, Jennas, hus. Jeg er utrolig glad for at haenge ud med alle disse folk, og det er ret vildt, at jeg er i Canada og har mulighed for at se dem alle, men det er utrolig saa hurtigt det hele bliver lidt "hverdags-agtigt". Det er ligesom blevet helt normalt, at vi to danske piger er en del af vennegruppen her :)

Da de fleste var smuttet, begyndte smaa vatklumper at falde ned fra himlen. Haverne og vejene var snart daekket af bloedt og rent sne. Kl. et om natten gik Heather, Jenna, Verena, Myles og jeg derfor paa tur i nabolaget. Vi foelte, vi var havnet midt i et vintereventyr, og vi bevaegede os foerst hjemad ved 3 tiden. Jeg er ret pjattet med, hvor meget smukt naturen kan byde paa!

I de sidste to tage har jeg boet hos min veninde, Denee, sammen med Christina. Overskriften har vaeret at lave ingenting. Det tror jeg vi alle har haft brug for efter alle de sociale arrangementer. I dag, mandag d. 16. januar, havde vi dog taenkt at tage ned til down town Vancouver, men det blev der ikke meget af, da vi i nat blev sneet inde. Folk kunne ikke tage paa arbejde, og universitetet var lukket. Jeg foelte naesten, jeg var med i en gammel Lille Per film :) Vi har derfor blot skovlet sne, bygget snemand, lavet sneboldskamp og drukket varmt kakao. Ja, saa foeler jeg virkelig, jeg er i Canada!

Jeg sidder her og trykker paa tastaturet og smiler helt ved tanken om alle de skoenne oplevelser, jeg har haft, og alle de fantastiske mennesker, jeg har haft lov til at haenge ud med i de sidste 3 uger. For lidt over et aar siden vidste jeg godt nok ikke, at jeg ville faa 6 skoenne maaneder i New Zealand, hvor jeg ville faa fanastiske venner, som jeg nu kan haenge ud med paa trods af at de bor paa den anden side af jorden. Hold da op... Hvor heldig maa jeg lige faa lov at vaere :)

Christina og jeg snakkede dog om i dag, at vi ogsaa glaeder os til at komme hjem. Folks hverdag er efterhaanden ved at starte her, og vi faar ogsaa lidt lyst til at starte vores. Selvom vi ikke har bjerge og kaempe bunker af sne, er Danmark nu et skoent sted at vaere. Saa ja, det bliver bestemt svaert at sige farvel til folk her, men I skal vide, you danish people, at jeg glaeder mig utrolig meget til ogsaa at lave sjove, skoere, fede og meningsfulde ting med jer snart!

Denees hus begynder efterhaanden at dufte skoent af aftensmad, saa jeg tror jeg vil smutte. Tak at du har taget dig tid til at laese dette indlaeg. Vi ses om ikke saa laenge. Glaeder mig til at se, hvad aar 2012 har at byde paa. Hvis det bliver bare halvt saa indholdsrigt som aar 2011, saa er jeg yderst tilfreds.

Kaerlige tanker fra the danish. (At jeg kalder mig selv the danish er ret sjovt, da et wienerbroed her i Canada hedder "a danish". Ja, ja... Jeg har da ikke helt mistet min humoristiske sans..... :))